Laboratorienoter fra VirkelighedenPosts
-
Graviditet og kønsbestemmelse
Jeg har modtaget et spørgsmål via bloggens facebookside — og tak for det! Det er mig altid en glæde at kunne få lov til at undres og undersøge ting sammen med og for mine l[æø]sere.
-
Lidt talmagi
For nylig læste jeg en hyggelig lille bog om små forsøg og naturvidenskabelige tricks man kunne lave selv — der var mange sjove, mange jeg kendte og nogle få nye forsøg og/eller varianter jeg ikke havde set før.
-
Plat og krone gange mange
For nylig henledte Lokoføreren min opmærksomhed på en kommentar fremsat af en af hans gamle venner i anledning af folkeafstemningen om EU-medlemskab, som for nylig blev afholdt i Storbritannien. Kommentaren lød:
-
Psychrometri: Er du varm og/eller våd?
Med den nyligt overståede varme- og/eller hedebølge i mente, så er det jo værd at bemærke at mennesker fra naturens side er udstyret med fordampningskøling: Det kan godt være det ikke er særligt lækkert at svede, og det føles måske heller ikke specielt behageligt, men det er nu en gang ret praktisk, når vi nu er afhængige af at holde vores kernetemperatur stabil. Når vi sveder, så afkøles vi gennem fordampningen af vand fra hudens overflade. At vi så føler os lidt nussede bagefter skyldes ofte at der jo også er olier, salte og proteiner til stede i sved, og at de ikke fordamper, men efterlader et mere-eller-mindre klæbrigt lag på overfladen af huden.
-
Farver og striber: Anthocyaniner
Jeg elsker anthocyaniner for deres evne til at skifte farve afhængig af pH. I sommerhalvåret kan det være svært at få fat i rødkål til rimelige penge. Hvilket har medført at de her i husstanden typisk er blevet købt billigt i vinterhalvåret, snittet og frosset ned. Således har man altid en portion klar til en festlig pH-indikator.
-
Den skæve martini
Her i starten af pinsen sad Nørdinden og undertegende og nød den postprandiale somnolens1, da jeg pludselig faldt over en sjov opgave, som vi følgelig måtte skynde os at pusle lidt med. Opgaven handlede, meget relevant for weekenden, om væskestanden i et martiniglas. Hvis man nu tager et martiniglas, der jo som bekendt er konisk, og antager at det er fyldt til en eller anden brøkdel, p, af sin højde, hvorefter man tipper glasset, så det næsten løber over, altså så væsken står præcist op til kanten på den ene side. Hvor højt står væsken så på den anden side? Den originale opgavetekst kan ses ved Fivethirtyeight.
-
Ja altså det at man bliver træt når man har spist, det er ikke noget sjofelt… Selvom det jo naturligvis kan udvikle sig… ↩
-
-
Køkkenkromatografi: Forstudie
Jeg har været ved at lege lidt med væskekromatografi — i køkkenet. Der kommer en mere udførlig post og måske noget video, men lige nu synes jeg bare at jeg ville dele lidt farver og striber, så det hele ikke går op i hat, briller og blog-housekeeping :-)
-
Dr. Jekyll gør sit indtog
UPDATE 2016-05-11: Jeg har købt www.labnoter.dk, og det er der det kommer til at sne. Jeg er stadig hostet på github, så kig endelig forbi hvis du har lyst til at snuse i sovsen! ;-)
-
Backup - et guidende causeri
Som det jo formodentlig befalder alle, der er af den nørdede overbevisning, en gang i mellem har jeg også haft min ration hændelser med familie, venner, studiekammerater, hamstre og lignende, hvor jeg mere eller mindre desparat får at vide at “computeren spiste mine lektier/artikel/opgave - og jeg gjorde altså ikke noget”.
-
23 DEC 2015: There Was Stuff
Okay…. Jeg ved godt der er mangle enheder jeg mangler - jeg ved også godt der stadig er adskillige luger jeg mangler at åbne - og det generer mig, og jeg beklager, men — There Was Stuff.
Sådan går det nogle gange, og så må man bare glæde sig over det man fik lavet i stedet for at knurre over hvad man ikke nåede. -
17 DEC 2015: Death, not taxes
Okay, nu har jeg dækket alle basisenhederne, så nu har vi vist alle brug for en lille overspringshandling — det har jeg i hvert fald, og det går jo så ud over jer, trofaste l[æø]sere.
-
16 DEC 2015: Candela
Ooookay — nu kan jeg vist ikke udskyde det længere — jeg har været næsten alle grundenhederne igennem og adskillige af de afledte allerede, så jeg slipper nok ikke for at skulle beskæftige mig med lys. Det er jo noget ganske naturligt og på overfladen ikke specielt mærkeligt, men der er bare så mange mystiske konventioner og konverteringer at skulle holde styr på. Nå. Vi prøver.
-
15 DEC 2015: Mol
Kemikere er jo på mange måder et sært folkefærd — men for udenforstående er deres mærkeligste karaktertræk ofte deres modvilje mod at regne i vægte, men i stedet insistere på et mærkeligt mål for stofmængde som de kalder mol. Det har intet at gøre med melankolsk musik eller små lådne gravedyr.
-
14 DEC 2015: Kelvin
Lad mig først beklage gårsdagens manglende indlæg — Tømmermænd og uhyre søndagsagtig søndag er måske ikke en undskyldning, men dog en forklaring. Jeg er på ingen måde triskaidekafobiker.
-
12 DEC 2015: Intermezzo II
Ja, jeg skal faktisk til julefrokost igen i dag… Så…
-
11 DEC 2015: Intermezzo I
Nu er vi næsten halvvejs, og jeg skal til julefrokost i dag, så jeg synes bare I skal fornøje jer selv…
-
10 DEC 2015: Spændingen stiger
I går introducerede jeg vandmølleanalogien for strøm, spænding og ladning, og konstaterede at spændingen svarede til hvor højt oppe vandet faldt fra. Men hvad betyder det nu i praksis?
-
09 DEC 2015: Coulomb og elementarladningen
Okay, okay, okay — jeg takker mange gange for den udtrykte vantro overfor at jeg måtte give op i går og ikke rigtig fik nået til bunds i strømstyrkebegrebet, og jeg beklager — men det sker. Nu handler det om at se fremad, som en halvmaratonløbende mellemleder (ikke at forveksle med en halvleder — det er når chefen er dværg1) ville have sagt.
-
Nej, jeg tilsigter ikke at diskriminere vertikalt udfordrede ↩
-
-
08 DEC 2015: En ordentlig ladning - og så så hurtigt!
I dag troede jeg jeg skulle skrive om enheden for ladning, Coulomb, fordi det var en af de grundenheder jeg manglede, og jeg havde en eller anden ide om at den sikkert var defineret ret simpelt. Det viser sig imidlertid at den ikke er en grundenhed, men er baseret på elektrisk strømstyrke, så det må vi jo hellere lige få styr på!
-
07 DEC 2015: Pascal holder pressemøde
I dag er det det rene kinderæg — Pascal er nemlig hele tre ting — et programmeringssprog (udmærket til undervisning i struktureret programmering, men nu noget forældet), Blaise, mest kendt for sine væddemål og matematiske arbejde , og en SI-enhed for tryk.
-
06 DEC 2015: Bananækvivalent dosis
Ja, det er jo for det meste kun søndag en gang om ugen, så jeg tillader mig lige at springe let og elefant hen over dagens indlæg ved at tage en lidt fjollet, men faktisk uhyre pædagogisk enhed med:
Den Bananækvivalente Dosis (BED). 1 BED svarer til den mængde (ekstra) radioaktiv stråling man bliver udsat for ved at spise en banan. -
05 DEC 2015: Joule
Det kan jo være svært at samle energi her i juletiden, på trods af at vi ofte indtager ret store mængder af den i både flydende og fast form. Men vi taler jo også meget om den i alle dens former — vi skal spare på energien, vi bruger energi når vi laver noget, vores energi skal helst være vedvarende og vi må i hvert fald ikke spilde energi på noget vi ikke har lyst til.
-
04 DEC 2015: Newton
Vi har godt nok kun fået defineret 3 af de syv grundenheder for SI-systemet, men resten er specialiserede i en eller anden grad, eller kræver mere tid/overblik end jeg lige har her i aften, så i stedet vil jeg se lidt på enheden for kraft, nemlig Newton, [N] — opkaldt efter Sir Isaac, der jo ikke kun formulerede sammenhængen mellem masse og tiltrækning i form af tyngdekraft, men også opfandt integralregningen og fandt/beskrev en masse andre grundlæggende sammenhænge i den klassiske fysik.
-
03 DEC 2015: Meteren
“Meter” betyder jo mange ting — det kan både være en måler af noget — et termometer måler temperatur, selvom en kilometer ikke måler vægt, og det kan være et mål for noget — “Metrolologi” (læren om at måle, ikke at forveksle med meteorologi, som er læren om vejret, og sjovt nok ikke om meteorer) er jo et af de tags jeg har hæftet på disse indlæg, netop fordi de handler om måleenheder.
-
02 DEC 2015: Sekundet
Hele julemåneden er vi jo forsinkede og stressede, så sekundet er nok heller ikke nogen dårlig enhed at få af bordet her, tidligt i forløbet.
-
01 DEC 2015: Kilogram - og en introduktion
Hov! Ups! Det blev søreme den første dag i den der julemåned — og som alle for alle andre kom det også som en stor overraskelse for jeres ikke specielt ydmyge skribent. Men det skal jo ikke forhindre mig i at få endnu en mystisk idé til en art nørdet julekalender og forsøge at indhente det (for)tabte.
-
Kan man stikke ild til en permyntepastil?
-
Eksperimenter med formater og indhold
Update 2016-05-09: Fremover bor min blog på http://www.labnoter.dk, men nedenstående er bevaret i sin originale form for fuldstændighedens skyld.
-
Lidt om stjerneskud
Jeg har lige været ude at gå en aftentur med Nørdinden, da det var kommet os for øre at det var muligt at se stjerneskud i aften — Per
verseiderne skulle kunne give helt op til 100 i timen, og vi så da også en håndfuld, og det er jo altid hyggeligt at gå en tur i mørket. -
Harmoni på legepladsen
For nogen tid siden var jeg ude at besøge Simultantolken — vi skulle lige have lagt nogle skumle planer om noget der måske bliver til et bogværk en dag — men det hører I i givet fald nærmere om. Imidlertid sker der jo det at hun på et tidspunkt må forlade huset kortvarigt, for at hente sin nørdling — jeg bliver udstyret med en kop kaffe, en nøgle, og en åben tilladelse til at lege1.
-
Letsindigt, ville nogen nok mene — altså tilladelsen til at lege ↩
-
-
Varmt, vådt og klæbrigt gummi
…Hmmmm… Ja, det virker jo som en meget passende titel på et indlæg til en fredag aften.
Imidlertid er det (som vanligt) primært videnskaben der er sexet her i disse spalter, så resten må I tænke jer til. -
Dyre kort?
Tilsyneladende er den helt store dille1 blandt børn (og deres forældre) for tiden at samle dyrekort — hvilket, baseret på en forholdsvist lille stikprøve, i og for sig selv lader til at være en både hyggelig og lærerig oplevelse. Temaet er havdyr, og jeg forsøger at undgå dårlige (vandede?) vittigheder om “korthajer”…
-
Der er havslanger med, men jeg har ikke set en dille eller ↩
-
-
Smag på regnbuen?
…Det startede jo sådan set meget stille og roligt…
-
Montmort’s Theorem: Statistisk stoleleg
For nogen tid siden faldt jeg over denne side, der stiller følgende drilleopgave: (Lad være med at trykke på linket, hvis du selv vil pusle med den)
-
Tillykke med fødselsdagen, Alessandro!
Google har lige gjort mig opmærksom på at det er Alessandro Voltas 270 års fødselsdag, og i den anledning må der da lige kippes lidt med flaget.
-
Monte Carlo-simulationer: Med \(\pi\) på casino?
Okay… Måske er overskriften lidt misvisende — der er trods alt ikke mange nørder der dyrker hassardspil i stor stil, idet lotterier jo bare er en form for ekstraskat på folk der ikke kan regne.
-
Erratum til "Hvordan man undgår at spørge en kvinde hvad hun vejer..."
Jeg er blevet taget i skole af mine gode ven Dr. P, der lige synes at han ville demonstrere hvorfor man ikke skal lade en kemiingeniør og en matematiker gøre en fysikers job…
-
Hvordan man undgår at spørge en kvinde hvad hun vejer...
Bag den lidt kryptiske og i nogen grad traditionsbundne overskrift gemmer sig et relativt hverdagsagtigt men også temmelig ingeniørrelevant problem. Det hele startede for nogle uger sider, da Nørdinden forsøgte at overbevise mig om at jeg skulle med til klatring1 — et koncept som jeg stadig ikke helt ved hvad jeg skal synes om…
-
Hvad ER det med nørder og de mærkelige sportgrene de dyrker? Nå, ↩
-
-
Dimensionsanalyse og stegning af kalkuner
Jeg har haft lyst til at skrive det her indlæg ret længe — mest fordi det handler om noget jeg ikke rigtig forstod, og så tænkte jeg at det ville være en fin måde at tvinge mig selv til at lære det på, for at kunne forklare det ordentligt.
-
Ingeniørporno: Gættepinde og logaritmer
But what was happening now . . . this was magical. Ordinary men had dreamed it up and put it together, building towers on rafts in swamps and across the frozen spines of mountains. They’d cursed and, worse, used logarithms. They’d waded through rivers and dabbled in trigonometry. They hadn’t dreamed, in the way people usually used the word, but they’d imagined a different world, and bent metal around it. And out of all the sweat and swearing and mathematics had come this . . . thing, dropping words across the world as softly as starlight. — Terry Pratchett: Going Postal
-
Gæt et tal — for let øvede
I torsdags havde vi et foredrag i UNF Odense, der handlede om Spilteori. Det kunne godt lyde som om det handler om hvordan man vinder i Ludo1 eller andre tidsfordriv, og på en god dag med solen i ryggen og på vej ned af bakke, så kan man da godt bruge nogle af værktøjerne på den måde…
-
Ligesom i “Global Atomkrig” - den eneste måde at vinde på er ikke ↩
-
-
Er jeg en outlier?
Før jul engang var jeg med til at designe og opsamle et lille datasæt til brug for en statistikforelæsning. Forsøgspersonerne var de tilstedeværende medlemmer af UNF Odense, og der blev lavet nogle fine eksempler ud fra det kun ganske let masserede datasæt.
-
T minus ca. 90 ks
Fordi det snart er nytår — fordi jeg har haft en del morskab ud af det i løbet af året — og fordi jeg ikke har noget bedre at tage mig til lige nu - har jeg besluttet mig for at jeres bagjulegave skal være en omgang fuldstændig rablende tanke[løs]skrivning, feat. en håndfuld mystiske måleenheder der kan stimulere de små grå og bruges til at provokere folk der ikke forstår hvorfor SI er bomben.1
-
Ja, jeg er så gammel at jeg har fået lov at bruge det udtryk i ↩
-
-
20 DEC: Tak for denne gang - og glædelig jul!
Mine kære læsere, løsere, lasere, lazeroner, lapper, lemmedaskere og lumpne lurendrejere!
-
19 DEC: Forsøg med familien - Hvor fuld er din onkel?
Sidste år skrev jeg en smule om hvordan man kalibrerede sin bøhmand til julefrokosten, og hvor længe der skulle gå inden man kunne forvente at være ædru. Men hvis du godt kunne tænke dig at kunne måle, om ikke promillen direkte, så dog påvirkningsgrad, så skal du bruge en lineal / meterstok / rundstok / kosteskaft og nogle frivillige der har tænkt sig at indtage ethanol — eksempelvis en familie der skal spise julefrokost.
-
18 DEC: Fuld fart frem!
Som jeg sidder og skriver dette her (tirsdag aften) er jeg netop hjemvendt fra en meget kort tjenesterejse til Linköping, hvilket vil sige at min gennemsnitsfart de sidste 36 timer har været konstante 34.3 km/t, men min gennemsnitshastighed har været 0.
-
17 DEC: Bevarelse af bevægelsesmængde - Nu med mere kat
Jeg har i dén grad haft drillenisser i almanakken i denne uge, så I får lige lidt dåsemad. Har I nogensinde underet jer over hvordan en kat bærer sig ad med altid at lande på fødderne?
-
Og vi har en vinder!
Jeg kan hermed med stor glæde og fornøjelse melde at nogen har gjort krav på præmien fra den 14 DEC.
-
16 DEC: Sennep, peberrod og chili
Julen er jo mavernes fest, og der er nu ikke meget der kan få julefreden til at sænke sig i den wormske klan som et stykke groft rugbrød med sylte, sennep og rødbeder! Eller måske en rest kold steg med peberrod og pickles, skyllet ned med en kold pilsner… Lige et øjeblik — jeg bliver jo helt sultan…
-
15 DEC: Et snedigt antispildsaggregat
“Nå, dér kommer kaffekoppen - og den har taget Worm med i dag…”
-
14 DEC: Hvem kalder du et kodehoved?
De, der har været så uheldige at kende mig længe ved at jeg med jævne mellemrum nyder at udgive mig for at være Den Ægte Karl Koder1.
-
Jeg plejer at prale med at jeg taler 13 sprog defekt: Dansk, ↩
-
-
13 DEC: Tak for kaffe(data)
I starten af ugen var Henrik I så venlig at henlede min opmærksomhed på et sjovt problem, der blev behandlet i bladet “Fysik-kemi” (Man skal desværre være abonnent, men spørg evt. din lærer / forelæser).
-
12 DEC: Tidsforskydning, trængsel og alarm
“Worm! Kan du i øvrigt ikke skrive noget om hvorfor dagene i december ikke har 24 timer, ligesom i alle de andre måneder! Jeg har jo så travlt at jeg ved jo snart knapt hvor gammel jeg bor til fornavn!”
-
11 DEC: En venstrehåndssnaps, tak - uden sanktpetersyre
Snaps er jo nærmest uundgåeligt i denne jule(frokost)tid, men da jeg jo personligt ikke har noget væsentligt imod denne drik og foretrækker min røde aalborg ved stuetemperatur, så man faktisk kan smage den, i stedet for bare at kaste den i ansigtet som en anden hjernedød ethanolbolus, så er det jo helt fint.
-
10 DEC: Tandfyldninger, appelsiner og småkager
Umiddelbart virker det måske ikke som om de tre nævnte emner i overskriften har meget med hinanden at gøre — heller ikke når man påregner at man her i julen jo ofte konsumerer tilstrækkeligt med søde sager til at gøre et tandlægebesøg1 nødvendigt, hvis man ikke tilhører den fluoriderede generation.
-
Også kendt som “en tur på boreplatformen”. ↩
-
-
09 DEC: En halv hvirvelstrøm, tak - og gerne i rød.
Nu snyder jeg igen og refererer til andres arbejde i stedet for selv at tampe noget sammen i mit ansigts fodsved.
-
08 DEC: Hvor meget kan du suge?
Jeg husker ikke den nøjagtige og temmeligt sikkert ret dyndede associationsrække, der ledte diskussionen derhen, men for nylig deltog jeg i en lille meningsudveklsing om hvorvidt det var lettest at flytte væske ved over- eller undertryk.
-
07 DEC: Himmel, helvede og primærkilder
Der er en gammel nørdvittighed der går noget i retning af følgende:
Det står i biblen at i himlen er månens lys som solens, og solens lys som syv gange solens lys på syv dage. Altså er den indfaldende stråling 50 gange så stor som på jorden. Vi må således antage at temperaturen i himlen stiger indtil varmetabet ved udtråling er lige så stort som mængden af indstrømmende energi. -
06 DEC: Sorte legemer og stearinlys
“Der er netop nu ekstra lang ventetid på Pladderballe skadestue, idet der er sket det uheldige at adskillige børn her i adventstiden har fået julelys i øjnene…” — som Monrad og Rislund på karakteristisk vis oplyste om i en af deres mange radioaviser.
-
05 DEC: Kliniske forsøg i bibelen og liderlige kartofler
Normalt afholder jeg mig jo gerne fra at diskutere tro og religion på disse sider1, men det er jo jul, og mange af os har jo en eller anden ide om at i hvert fald juleevangeliet, og måske “Dejlig er den himmel blå” hører højtiden til. Så har vi leget gode firehjulskristne og så er det ligesom dét.
-
Måske fraregnet debatter om Vim vs. emacs og Linux/OS X/Windows. ↩
-
-
04 DEC: Juledekorationer, tandpasta og mayonnaise
Nåja — det er jo også tid til at få fremstillet en eller anden form for adventskrans eller anden brandfarlig gransammenplantning med levende lys, også kaldet en juledekoration1. Så skal man jo lege med ler, og det er jo også ret hyggeligt, selvom det har en vis tendens til at svine både dekoratør og omgivelser til - eller også er det bare mig der bør holde mig til “chemistrees” og overlade kreativiteten til nogen med æstetisk sans.
-
Af inkongruente årsager ofte omtalt i mit barndomshjem som “et ↩
-
-
03 DEC: Juleøl og kaffespild
Fordelen ved dette lidt komprimerede blogformat er at jeg har en undskyldning for at tage nogle af alle de mærkelige fund jeg gør mig rundt omkring på nettet eller får kastet i nakken af andre glade nørder og dele dem med jer, med et minimum af ekstra forklaring og eksperimentelt arbejde. Det har jeg i hvert fald besluttet jeg godt må — så holder jeg måske helt til jul…
-
02 DEC: Kaffen har englelyd
Sært barn har mange navne, som jeg personligt kan skrive under på, og som mange andre nørder er jeg i høj grad drevet af “Det lune brune”, “Varm, brun kolloid suspension af næsten ubestemmelig karakter”, “Black Power”, “Brændstof til sjælen” eller slet og ret “Kaffe”.
-
01 DEC: Juletræer og fraktaler
De fleste har nok mødt en fraktal på et tidspunkt, eller som minimum set én i fangenskab. Den mest kendte er jo nok Mandelbrot-sættet, der ofte fremstilles grafisk på denne måde:
-
Jul i Nørdland Mk. II - Prolog: 00 DEC 2014
Argh! Hold da kæft hvor blev jeg forskrækket! Det må du ikke gøre igen! Her sidder man stille og roligt og nørder med sin Anarcho-illuminator1 og så springer December frem og siger “bøh” — ganske uventet…
-
En cykellygte der morser fornærmelser af medtrafikanterne, ↩
-
-
Om gynger og penduler
For et par uger siden var jeg ude at besøge nogle venner der har bygget en nørdling, og det er jo meget hyggeligt. (Se, mor! Det er en Nørd! Ja, det er Onkel Worm - det er rigtigt…)
-
Om at blive gennemskuet - ioniserende stråling og kameraer
Der var engang, selv før indførelsen af det omsiggribende sikkerhedsteater, hvor det ikke desto mindre kunne være en nervepirrende oplevelse at skulle igennem sikkerhedskontrollen i en lufthavn. Navnlig hvis man var ivrigt fotograferende, hvad enten det var professionelt eller bare for sjov. Det var nemlig således at de første røntgenapparater til gennemlysning af (hånd)bagage meget vel kunne gå hen og sværte den film1 man havde med, uanset om den sad i et kamera eller lå i sin æske.
-
Ja, det er jo som sagt en perspektivering helt tilbage til ↩
-
-
Hvor stor er en bøvs?
Ahhhh… så blev det fredag, og dermed tid til at slå fødderne op, håret ud og irritationen ned! 1
-
Det er også meget populært i nattelivet at slå hinanden ned, har ↩
-
-
Oh, Chemistree, Oh, chemistree...
For nylig fik jeg (atter) mystiske ting tilsendt med intern post - og tak for det!
Det drejer sig om følgende: -
Solnedgange og skummetmælk
“Hvorfor er himlen blå?”
Et spørgsmål vi nok alle har stillet som børn, eller fået stillet af børn og fået/givet en mere eller mindre korrekt og/eller tilfredsstillende forklaring på. -
(Hvornår) Er posten hurtigere end internettet?
Her til aften, mens jeg stod og bonede issen, kom jeg gennem en længere associationsrække1 til at overveje hvor mange data man skulle flytte hvor langt før det var hurtigere at putte et lagermedie2 i en kuvert end at overføre dem via FTP, TCP/IP, HTTP, rsync eller i daglig tale “over internettet”.
-
Hvad er lightergas for en gas?
For nylig havde jeg et hyggeligt møde med et af mine eksterne cerebrale assets1 hvor vi over pizza og øl forsøgte at finde ud af om man kan sætte elever på et kemi C-hold til at lave nogle øvelser som er lidt mere spændende end standarden og ikke allerede gik på krykker i Slagelse dengang vi selv gik i gymnasiet.
-
Undertype: Human, selvstændigt tænkende. ↩
-
-
Look-and-say sekvensen
Der er et hyggeligt gammelt hovedbrud der går på at fortsætte sekvensen:
-
Hookes lov for postelastikker
“Rygterne om min død er stærkt overdrevne” som Mark Twain vist nok morsede det en gang, og på samme måde vil jeg lige sige at jeg stadig lever og nørder i bedste velgående, men jeg er lige i gang med at bygge en sommerskole (se også her), så jeg har haft meget lidt tid til at fare i bithuset her på siden.
-
Hoverboards - nu med mere fysik
“Scientists: You have N years” (0<N<20) er et meget almindeligt meme for folk der ønsker sig et stykke teknologi der har været skildret i klassisk sci-fi, så som “Tilbage til fremtiden Mk Y” (1<=Y<=3), der jo (på nuværende tidspunkt) er sat i vores ret nære fremtid.
-
Den klæbrige sok: Statisk elektricitet og dens egenskaber
Jeg har lige været nede at vaske tøj1 og bemærkede ved den lejlighed at efter en tørretumbling har mange tøjstykker — især sokker i mit tilfælde — en tendens til spontan pardannelse eller det der er værre, pga den statisk elektriske ladning de påføres ved at udsættes for varm og tør luft og en lejlighed til at gnide op ad hinanden2.
-
Peter Sommers halveringstid
Som Randall Munroe meget skarpt observerer er det utroligt fedt, men kan være lidt distraherende at være tilstrækkeligt nørdet — man finder mønstre og skønhed overalt1.
-
Også nogle gange hvor de i virkeligheden ikke er — mønstrene i ↩
-
-
Kompression
Efter at have afsluttet en arbejdsuge der føltes som om den var mindst 10 dage lang, på trods af at det var mandag i går, så er det vel nærliggende at skrive lidt om (data)kompression. Man kunne (med nogen ret) spørge hvorfor det overhovedet er interessant — i dag er lagerplads jo nærmest billigere end vådt bølgepap, og internetforbindelser er generelt blevet så hurtige at man ikke skulle tro det var nødvendigt at hoppe på sine data længere, for at få dem stoppet gennem ledningerne.
-
Langhåret laserfysik
En gang for længe siden så jeg et godt forsøg på fysikbasen.dk — en i øvrigt udmærket samling forsøg til inspiration og hyggenørden, både til skole- og hjemmebrug (afhængig af éns køkken/laboratoriefaciliteter, naturligvis).
-
Lydens hastighed - og øl!
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeres til tider knap så ydmyge skribent er meget glad for øl — altså måske ikke så meget den slags masseproducerede pseudopilsnere som knapt fortjener prædikatet og vel bedst kan sammenligne med at elske i en kano, men som dog har sin berettigelse på festivaler og detslige, men det er jo en religionskrig (for nogen) så det vil jeg ikke komme yderligere ind på hér.
-
Præcision, nøjagtighed, afrunding og tilnærmelser
Ifølge Den Danske Ordbog er “præcision” og “nøjagtighed” synonymer. Jeg, og de fleste andre udøvere af eksperimentelle fag, har en tendens til at være uenige. For os er “præcision” (eller repeterbarhed) et mål for hvor ens resultatet af gentagne målinger er, hvoimod “nøjagtighed” (eller sandhed/trueness) er et mål for hvor tæt man ligger på “den sande værdi”1.
-
Desværre ofte en mytisk størrelse i den virkelige virkelighed, ↩
-
-
Hvor længe er dyr drægtige?
Godt nytår allesammen! Jeg håber I er kommet godt ind i det og stadig kan tælle til 1023 på fingrene.
-
20 DEC: Tak for denne gang - og glædelig jul!
Mine kære læsere, løsere, lasere, lazeroner, lapper, lemmedaskere og lumpne lurendrejere! Det er nu blevet den tyvende december — dagen før dagen før… etc I ved… og jeg er sikker på at I alle er på vej hjem for at forberede og fejre jul, uanset om det er hos jer selv eller hos de gamle eller søskende eller…
-
19 DEC: Bitre mandler
Mandler er også noget der hører julen til i høj grad — risalamande er jo kun én anvendelse — marcipan er jo nok den primære, men de finder jo også vej ind i utroligt mange (små)kager som frembringes og nydes i overdreven grad på denne tid af året. Men hvad har det nu at gøre med giftmord og narko? Jo, nu skal I bare høre…
-
18 DEC: Hvid jul og blå himmel
En gammel vits/gåde/forundring lyder: “Hvor bliver det hvide af, når sneen smelter”. Ved første bekendtskab virker det som et fjollet spørgsmål — sne er jo bare frosset vand, og vand har jo ingen farve. Men hvorfor er sneen så hvid, i stedet for klar, må man nødvendigvis spørge i stedet. Begynder man at tænke lidt mere over det, viser det sig at det har meget nære forbindelser til hvorfor himlen er blå, og hvorfor sæbeskum (næsten) altid er hvidt, uanset hvilken farve sæben selv har.
-
17 DEC: Om gran og dens futning
Fra en af min barndoms julekalendere — jeg mener bestemt det var “Jul på slottet” husker jeg tydeligt udråbet “De futter gran, de futter gran!”. Ud over at jeg også i min nu fremskredne alder og som tidligere kemishower må applaudere at man således stikker ild til ting for at fejre noget, så er det rigtigt at der nu er noget umiskendeligt julet over duften af svedent grantræ, og det er jo lidt sjovt som selv relativt friske grangrene1 syder og sprutter og kaster små flammer af sig når de holdes ind i et lys — og deri ligger, som så mange andre steder, noget sjov kemi, så lad os se lidt på den.
-
Ikke at forveksle med gangræn, der bestemt hverken lugter godt ↩
-
-
16 DEC: Energi og julemad
Det kan føles som hårdt arbejde, bare at holde sig i live — og ikke kun i disse juledage. Men faktisk er det ikke så slemt, når man tænker over det. Menneskets hvilestofskifte ligger på 5–8 MJ/døgn, og det lyder som (og er) en hel del energi, men hvis man regner lidt på det, så svarer det i snit til i omegnen af 75-80 Watt. Det er lige nok til at oplyse stuen, hvis man ellers bruger energisparepærer, eller har en meget lille stue.
-
15 DEC: Julekemishow
Det er 3. søndag i advent, og meget snart rammer forjulspanikken for alvor, men lad os først nyde en søndag i fred og ro og forsøge at bortmane nogle af de forhåbentlig sidste julefrokostbuldermænd med lidt spektakulær kemi.
-
14 DEC: Julegavegiverfordelingsnøgle
Uden at skulle gå ind i hele debatten om hårde kontra bløde pakker, så er der jo én ting vi alle ønsker os af vores julegaver — at de ikke skal byttes! Selvfølgelig til dels fordi det betyder at man har fået lige det man ønskede sig, og kun i det kvantum man ønskede sig, men lad os nu se det i øjnene — det er vel i lige så høj grad for at undgå januarudsalgsjulegavebyttehelvedet! Men hvor sandsynligt er det egentlig at man er så heldig? Det må jo både afhænge af omfanget ef éns ønskeseddel og mængden af personer der giver én gaver, og mængden af gaver per person. Det begynder at ligne noget vi har regnet på før…
-
13 DEC: Hvor længe brænder en Luciabrud?
Ahhhh…. Luciadag. Hvor mange hyggelige minder bringer det ikke frem? Morgenvækning med sang og gammel dansk serveret af smukke unge kvinder iført luftige gevanter…
-
12 DEC: Hvor travlt har julemanden?
Julemanden har jo — ligesom stort set alle andre multinationale firmaer — efterhånden udliciteret det meste af sin gesjæft til lokale repræsentanter1, men det er jo i virkeligheden nok ikke så dumt endda, for selvom han har nogle ret strenge, men ikke nærmere specificerede, udvælgelseskriterier for hvilke børn der skal have gaver2, så er der jo RET mange husstande der skal besøges i løbet af julen - men hvor hurtigt skal han egentlig arbejde, hvis han nu skal nå det hele selv? Lad os alle regne!
-
11 DEC: En julesang på kemisk
Nu må det vist være på tide med en sang — ikke fra de varme lande, men ikke desto mindre er det jo en meget [d]yndet disciplin her i julemåneden at oplade sin røst og uden tanke for hverken folk eller fæ lade det [g]lade budskab gjalde over sø og land.
-
10 DEC: Vanilje
Vaniljekranse er efter min mening noget af det mest julede bagværk der findes, og selvom de krummer frygteligt i sengen, så smager de jo altså mavepine-godt. Det gør min mors i hvert fald. Og så er der naturligvis hele nostalgielementet, og barndommens søde historie om at spøgelser lever af vaniljekransehuller, så det var vigtigt at man ikke spiste hullet, for så sultede spøgelserne.1
-
Ja, så sær er min familie faktisk. Det forklarer en del. ↩
-
-
09 DEC: Julekataloger
Personligt er jeg altid blevet intimideret af kvantummet af reklametryksager man modtager op under jul — hvis man skal nå at læse alt det inden man kan skrive en ønskeseddel, så kommer julen jo vitterligt til at vare lige til påske, hvilket detailhandelen sikkert ikke ville have noget imod, men eftersom den jo allerede starter omkring efterårsferien, så man rigtig kan nå at opbygge en solid julestress, så er det jo nok meget godt at det faktisk hører op igen på et tidspunkt.
-
08 DEC: Hokus pokus!
Nisser kan jo trylle, og der er jo nok næppe nogen trylleformular der er mere ikonisk end “Hokus Pokus” — der er ikke rigtig nogen der kan blive enige om hvor det kommer fra, men det mest sandsynlige er at det er en forvanskning af latin “Hoc est corpus meum” — “Dette er mit legeme”, ordene der bruges til at markere at ved en eller anden form for mirakel bliver den lille, tørre kirkechip man får udleveret under altergangen transsubstantieret til Jesu legeme.
-
07 DEC: Brunt og brændt
Okay, okay, jeg er udmærket klar over at “brunt” som beskrivelse ikke nødvendigvis har de lækreste associationer1, men “brunt og brændt” er stadig en fast vending der glimrende beskriver juletidens bagen, stegen og brasen, og “brændt” er jo ved nærmere eftertanke heller ikke noget at stræbe efter2.
-
06 DEC: Lidt om mirakler
En gang som barn så jeg i Anders And at Georg Gearløs havde følgende slogan hængende i sit værksted:
-
05 DEC: Den lede stjerne
(Religions)historien vil vide at vismændene der kom med gaver til Jesusbarnet fulgte en ny stjerne på himlen, for at kunne finde vej til Bethlehem, og at det var et mirakel at den sådan pludselig dukkede op, men har vi nogen chance for at finde ud af om det kan passe? Der eksisterer jo adskillige astronomiske fænomener, der kunne være mulige forklaringer.
-
04 DEC: Julens farver
Er der noget meget mere julet end rødkål? Uanset om man bryder sig om det eller ej er det en fast ingrediens i/til mange juleretter, men som mange sikkert har opdaget så er et frisk rødkål mere blåt end det er rødt - i hvert fald på hænder, arme, vægge og hvide skjorter. Men hvordan bliver det så rødt? Jo, det skyldes noget hyggelig kemi — rødkål er nemlig en naturlig pH-indikator.
-
03 DEC: Julefrokostfarmakokinetik
Her i denne glade, dejlige juletid er der jo en væsentlig overrepræsentation af fest og balfaldera, hvor indtag af snaps og stærkøl for mange spiller en væsentlig rolle, og naturligvis bør man lade alle automobiler stå under de lejligheder, med mindre de er lange og udstyret med et rutenummer eller der står “TAXA” på taget.1
-
Og indbefatter en chauffør. Det er ikke en opfordring til at tage ↩
-
-
02 DEC: Fødselsdagsparadokset
Måske ikke så juleagtigt ved første øjekast, men højtiden er jo noget med at mødes med familie og venner, og der er noget med Jesu fødselsdag og vi kender sjovt nok næsten alle sammen én der har fødsesdag juleaften, eller så tæt på at det er ligegyldigt, og har lidt ondt af dem, hvis deres familier og/eller såkaldte venner insisterer på at slå fejringerne og/eller — endnu værre — gaverne — sammen.
-
01 DEC: Pakkespilsmatematik
Vi kender det alle sammen — man sidder og hygger sig til en julefrokost, og pludselig er der nogen der finder et par raflebægre og nogle terninger frem og annoncerer at der er pakkespil. Efter et øjebliks panik lykkes det én at snige sig ud og omvikle en arbitrær dåseøl og 2 ruller á 200 biletter til endestadionen med sidste uges eksemplar af Ingeniøren, og man er klar til at deltage i fezlighederne, som om intet var hændt.
-
Jul i Nørdland - Prolog: 00 DEC 2013
Hmmm… Nu er det snart jul, siger du? Hvordan er det nu lige det virker? Det er noget med at stoppe i hovedet, ikke sandt? I overensstemmelse med vores stolte lokale skikke og traditioner!
-
Hvor langt væk er horisonten?
Horisonten er en sjov størrelse — den kan virke tæt på eller langt væk, og uanset hvor hurtigt man bevæger sig, så når man aldrig derhen. Man når måske det sted hvor den var FØR, da man stod et andet sted, men ganske som Tantalus’ æbletræ er den altid udenfor rækkevidde, og det er formodentlig derfor den er så stærkt et symbol — man kan tale om at få udvidet sin horisont, skimte noget i horisonten, eller at noget kan forsvinde “ud over” horisonten (verdens kant / ende, hvis vi går nogle hundrede år tilbage) — både bogstaveligt og symbolsk.
-
Lys, lygter og afstande
Indledning
-
Tryk, teleférico og bjergvandring
Jeg er just hjemvendt fra årsmødet i den internationale toksikologiforening, TIAFT, der i år blev afholdt på Madeira.
-
Modellering af popcornpopning
Som den vågne l[æø]ser vil have bemærket er jeg aktiv i UNF Odense — en flok glade og dejlige nørder med formidling af naturvidenskab og verdens skønhed på sinde. Det er et pragtfuldt selskab at færdes i, ikke mindst fordi ingen kigger mærkeligt på én hvis man siger ting som “kunne det ikke være sjovt at optage lyden af popcorn der popper, og så se om man kunne finde en model der beskriver processen”1, men derimod straks begynder at finde på forskellige måder man kan udføre forsøget, og eventuelt gøre det endnu mere sjovt/sejt/nørdet/awesome/all of the above2.
-
Tivolifysik - de første spæde skridt
Indledning
-
At stege pandekager og regne på ting der ikke sker
Jeg faldt over dette interessante indlæg og tænkte at jeg lige ville levere en hurtig opsummering, eftersom det er et problem jeg selv har overvejet, men endnu ikke fundet et lige så elegant svar på.
-
Ølkøling: Forstudie til festival
Uanset om man tager på festival eller ej, så er det jo et udbredt problem her i sommervarmen hvordan man holder, eller gør, sine øl1 kolde. Jeg har jo allerede i et tidligere indlæg diskuteret hvordan man holder kaffen varm, og dét at holde øl koldt er faktisk det samme problem, blot med modsat fortegn — helt bogstaveligt. Man har dog nogle andre muligheder for at fjerne varme end for at holde på den, og det vil jeg gerne udforske lidt.
-
Eller sodavand. Eller cider (eller hvad man nu kalder det der ↩
-
-
Vandmelontelefonopladning?
Jeg har modtaget en forespørgsel fra en læser (YAY! :-D), om hvorvidt det er muligt at oplade en mobiltelefon vha. en vandmelon i en skål saltvand, som det tilsyneladende demonstreres i denne video, om hvilken det mest positive der kan siges er, at den kun varer 6-7 sekunder, hvorfor jeg heller ikke nedlader mig til at indlejre den.
-
Fra arkivet: ACH! Zombies!
Dette er lige et lynhurtigt hack — jeg har tidligere gjort mine numeriske simulationsøvelser udi zombie-apokalypsen tilgængelige via min dropbox, men de bør jo (også) bo hér, og da jeg ikke, trods en lang aftens hyggenørden, kunne finde en passende måde at lave min Rnw-fil (eller den tilhørende tex eller pdf) om til noget bare nogenlunde spiselig html uden at skulle gøre det onde ved kilden, så valgte jeg snyde, og gøre den tilgængelig vha. google drev. Hvis du har et godt forslag, eller en passende besværgelse (både til konvertering og zombiebekæmpelse) så hører jeg gerne om det.
-
Varm øl og kold kaffe
For nogen tid siden var jeg så uheldig at skulle meget tidligt op, for at komme med et tog. Dette medførte at jeg, i et forsøg på at være venlig overfor mine medrejsende, følte mig nødsaget til at købe 4 deciliter brændstof til sjælen, også kendt som det varme, vandige ekstrakt af tørrede, ristede bær fra planter af Coffea-familien, “det lune brune” — eller slet og ret “kaffe”. Omstændighederne var således, at bemeldte drik måtte an[s]kaffes fra en syvelleve, hvilket, i overensstemmelse med forventning, bestemt ikke gav anledning til nogen oral orgasme over kvaliteten, men koffeinindholdet fik dog min almentilstand til at nærme sig normen (for mig) i en sådan grad, at jeg observerede noget mystisk ved papkruset — på trods af at man ikke fik udleveret de sædvanlige bølgepapfingerskånere, så brændte man sig ikke på ydersiden og det føltes som om der var en dobbelt væg…? Det må undersøges!
-
Verdens største karussel!
Fra tid til anden dukker følgende lille faktoid op i forskellige sammenhænge: At det jo egentlig er ret fantastisk at vi kan gå lige så stille rundt og passe os selv her på den tilsyneladende (tilnærmelsesvis, lokalt) flade, tilsyneladende stillestående jord, mens vi farer rundt om jordens akse, solen, det galaktiske midtpunkt og flere andre akser med en ret imponerende hastighed. Og det er det jo egentlig også. Lige så snedigt er det at man ikke falder af jorden, når man står på undersiden, som en af mine venners afkom engang meget skarpt observerede. Lad mig se — hvordan er det nu lige det er… Jorden er ca. 40.000 kilometer i omkreds, og den drejer en omgang på et døgn. Det giver altså en lokal, lineær hastighed på \[\frac{4\cdot 10^7m}{24t \cdot 3600 \frac{s}{t}} = 463 \frac{m}{s}\] eller ca 1667 km/t (ved ækvator).
-
Færre trykgradienter på cykelstierne?
På vej til campus på min cykel, en alt for tidlig lørdag morgen (for at forberede UNF Odenses Sciencecamp 2013) slog det mig at geografi og vejr tilsyneladende havde rottet sig sammen for gøre turen så svær for mig som muligt - i hvert fald føltes det som om det var op ad bakke hele vejen, men det var nok bare paranoia, induceret af koffeinmangel og det faktum at klokken endnu ikke var blevet tocifret. Men det fik mig til at tænke over om det var muligt at sammenligne mod- og medvind med at køre op og ned af bakker - og ja, selvfølgelig kan man det, i hvert fald rent kvalitativt - det har jeg lige gjort, og den eneste forskel er at vinden sjældent har så jævn og konstant en hældning som landskabet. Men det må være muligt at regne på, så det vil jeg naturligvis forsøge.
-
Gæt rigtigt! - om tis, Enrico Fermi og bagsiden af en kuvert
Hvis du nogensinde har prøvet at besvare “mærkelige” spørgsmål, så som “Hvor mange træer bruges mon til at udgive Jyllandsposten på årsbasis”, “Gad vide hvor meget altervin der drikkes årligt i den danske folkekirke”, eller “Hvor mange popkorn kan der mon være i en swimmingpool?” (ud over ved hjælp af google) så håber jeg ikke du har givet op ved udsigten til at skulle finde (på) en masse tal som tilsyneladende er næsten umulige at kontrollere eller vurdere. Det er faktisk ikke så svært endda, men først et lille sidespor:
-
Gæt et tal
Tænk på et tal mellem 1 og 1000. Jeg skal nu gætte dit tal. Hvor mange gæt skal jeg bruge?
-
Lysets bøjning
-
Vandraketvidenskab
Raketter er fed nørdlir! Derfor!
Nå, jeg skal være saglig? Jamen, det er da ikke svært. “Raketvidenskab” er jo nærmet per definition synonymt med noget der er langhåret og involverer en masse matematik, fysik, ingeniørkunst og faremomenter. Det er jo også tilnærmelsesvis sandt. Men det behøver ikke være så svært igen. Se bare på Copenhagen Suborbitals, som utvivlsomt er utroligt skarpe og dygtige og ved hvilken ende af en regnestok der er den farlige, men alligevel - eller måske netop derfor - agter at sende en bemandet raket op inden for en overskuelig tidshorisont… og ser ud til at være godt på vej.
Dette indlæg er måske knap så ambitiøst, men jeg håber da alligevel at kunne udnytte lidt af jeres raketfacination til at slippe godt fra at snige nogle simple fysiske beregninger og betragtninger med ind i teksten. -
Benfords lov
Indledning
-
Lidt om plat og krone
Jeg sad lige og legede lidt med binomialfordelingen, og kom til at tænke på følgende:
-
Bayes og Irere
Af uransaglige (ikke at forveksle med uran-saglige, her i disse energikrisetider) årsager kom jeg til at tænke på sandhedsværdien af det gamle udsagn “alle irere er rødhårede”, hvilket jo ofte (fejlagtigt?) vendes om til at “alle rødhårede er irere / af irsk afstaming” og det slog mig at det jo faktisk er muligt at regne ud hvad sandsynligheden er, for at en givet rødhåret person er irer. Bayes giver svaret: \(P(Irsk|Rødhåret)= P(Rødhåret|Irsk) \cdot \frac{P(Irsk)}{P(Rødhåret)}\)
-
Magnetfeltstyrkemåling med mobiltelefon
Indledning
-
Mennesker og tilfældighed
Inspireret af denne video fra numberphile satte jeg mig for at undersøge om mennesker virkeligt er så dårlige tilfældighedsgeneratorer som de påstår.
-
Hello World!
Hejsa og velkommen til!
subscribe via RSS